Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
«Josefsburg ved Meran i Oktober.
Jeg skuffer mig ikke, kjære Ven; jeg ved, at
Lægerne har sendt mig hid for at dø, og Stedet er
deiligt nok dertil. Her er en landsbyagtig Stilhed og
Fred, her er en Varme og Mildhed i Luften, der gjør,
at du synes som med hvert Aandedræt at indsuge for-
nyet Liv, Bare Illusioner, du nærmer dig med hver Dag
Enden! Lægerne ved, hvad de gjør, naar de sender
. En til Syden . . . det er det sidste Middel . ..
Efeuen grønnes og ranker sig frodig over mit
Hoved paa den landlige Veranda, hvor jeg skriver dette.
Roserne lægger, forraadte af Vindens Mildhed, sine
Hoveder sammen og hvisker i dette rødmende, duftende
Sprog, som Ingen fatter og kun Digterne aner, Druerne
titter blussende gjennem Vinløvet, saa modne og
fristende, at de ligesom beder den brune Pige dernede
om at føre dem til sin svulmende Mund, medens et
farverigt Blomstermylder ligger som et broget Mosaik
udover Engen ved mine Fødder.
Naturen er saa rig, saa himmelsk ødsel med sine
Gaver. For en Kontrast mellem dens udødelig blom-
strende Sundhed og de stakkers menneskelige Skeletter,
som vanker om i den . .. . Hvormange -f dem suk-
ker ikke forgjæves efter en Sundhedsdraabe af dette
Naturens evige Væld! . . . Nu passerer netop en ung
Pige forbi ved sin gamle Faders Arm ... Hun er blond
og blaaøiet, og hun taler saa blødt .. . hun er fra
«Bøgenes Land». Stakker! hvor bleg hun ser ud,
hvor lidende med disse mat sænkede Skuldre, med
dette store, grundende Øie! Hun var begyndt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
