Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
»Rcek mig blot Haanden og folg til Karreenl
Se, jeg er rolig som isbeklcrdt cheldl
Flammer der end en Vulkati under Sneen,
skal jeg dog vide at dolge den vel.
Lad blot Musiken berusende strømme-
nævne min Længsel ved Dag og ved Nat!
Intet dig dog skal forraade de Drømme,
stolte, hvorpaa den har Dodsseglet sat.
.. . Tonerne tie — sig Parrene sprede . ..
Salighed varer jo kun et Minut.
Rolig jeg fører min Dame til Sæde,
bukker cerbodigt —— og Drommen er slut.«
Han havde holdt Haanden for Øsnene, idet
han lyttede. »Som en halvglemt Visestump stiger
nu det lille Vers op for mig. Der knytter sig en
liden Historie dertil. Min Studentertid i Kristiania.
Jeg møder en ung, feteret Skjønhed paa et Bal,
inklinerer naturligvis ojeblikkeligt, frier som ægte
Rus Dagen efter paa Promenaden — og faar som
venteligt den nydeligste Kurv, fuld af Ordets for-
" sonende Blomster, men dog Kurv. Moder hende
paa et andet Bal. Hun, tilbageholdende, frygtsoniz
jeg, forelsket mere end for, tigger dristig om en
Dands, faar den, en eneste hele Natten — ja, der
har De Digtet, nedskrevet om Morgenstunden, da
jeg vendte hjem til min Hybel. — Men for at tale
om noget Andet, Dorotheal Hvor Deres Dekla-
mation viser, at De forstaar Digteren! Veed De
vel, at da jeg nys hørte Dem læse hin skjønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
