Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
itu, og at den fremmede Dame, som han skulde
skydse til næste Statioii, laa svimeslaaet i Sneen-
»Er hun ung?« spurgte Storm, efterat hans
første Overraskelse8- og Beklagelsesudbrud var forbi.
»Ja,« svarede Gutten, »og hun er saa fin og klek,
saa —«· Dorothea havde roligt og stille overvejende
hørt paa Guttens Forklaring, hun havde vænnet
sig til Selvbeherskelse, og lod sig sjældent overvælde
af Situationen.
»Jeg lar Dem alene en Stund, Storm! —
Fvlg med,« befalede hun Gutten, slyngte et stort
Uldshawl om Hoved og Skulder, og gik ned i
Drengestuen, for at kalde paa Folkene. Efter at
have sendt Jlbitd til Doktor Bentsen, Storms Hus-
lcege og Ven, løb hun saa let som en Sekstenaarig,
trods Blkesten og den fygende Sne, fulgt i Frastand
af de døsige Tjenere, med Gutten i Spidsert som
Vejviser, opover Bakken til Ulykkesstedet — og en
halv Time efter var den unge, til Skade komne
Dame, takket være Dorotheas Energi og den til-
ilende Doktors Omsorg, bragt til Sengs i Gaardens
lille, hyggelige Gjæstekammer. Hun laa stille bag
de hvide Sengegardiner, uden at tale, aabnede kun
nu og da mat Ojnene for at kaste et sløvt, for:
undret Blik paa de fremmede Omgivelser. Doktoren
erklærte hende dog uden for al Fare; hun havde i
Faldet stødt Tindingen mod en spids Sten og var
nu udmattet af Blodtabet og Besvimelsen, det var
det Hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
