Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
»Jeg husker ikke paa, at her er ensvmt, und-
tagen naar her kommer Fremmede« Dorothea
smilte stille, fortabt i behagelige Minder, som knyt-
tede sig netop til dette Sted. »Denne store, vilde
Natur ude, denne hjemlige Stilhed inde liker jeg
netop godt. Og Storms Sygdom generer Ingen.
Han er saa god, trods sin Blindhed saa fri for
Pirreligljed, og dertil har han saa mange Interesser.
De skulde blot kjende ham, Frøken, saa vel, som
jeg gjør, og jeg er vis paa, De vilde holde as
ham. — Nej, vi savner slet ikke Bylivet!«« Frem-
delesZ smilende, endnu dybere inde i sine Minder-
vedblev hun: »Det Komiske er, at han aldrig har
set mig — men han kjender mig alligevel« Hele
hendes Ansigt straalede ved Tanken. »Bare jeg
aabner Døren, smiler han som et Barn imod mig.«
Hrin lukkede halvt Øjnene, og Smilet blev helt
drommerisk Gaarskvceldens varme Ord legede
endnu i hendes Hug
Efterhaanden som Dorotheci talte, gik Udtrykket
i den Fremmede-? blide Ansigt over fra Forundring
næsteti til Mishag. Huri nivnstrede nøje Dorvthea,
som hun sad der tilbagelænet i den grønne Sofa,
helt inde i sin Erindring-? gyldne Verden. Det
var en fin, grativs Kvindeskikkelse,. hvorpaa ethvert
uhildet Øie burde hvile med Velbehag Hun var,
som vi vide, dog hverken ung længer-, ej heller kunde
hun kaldes smuk; til det sidste var Trækkene i
hendes brunlige, noget salmede, af rigt sort Haar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
