Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Slige vilde, smertelige, melankolske Følelser,
der nu gjennemrystede Helga, maatte en afdød Hu-
stru kunne kjende, hvis hun pludselig fik Magt til
at staa op af Graven, kige ind igjennem den oplyste
Nude til sit gamle Hjem, til sin gjengifte Mand,
og der se Lykken blomstre op for ham paa ny i den
anden Hustrus Arme, medens hun, det hvide
Spøgelse, stod udenfor i Natten, erindrende som en
taaget Drøm, at hun selv engang havde sysler saa
glad omkring derinde i Stuen, medens Manden
sorsikrede hende, at han aldrig vilde elske nogen
Anden end hende . .. Og i Natteblcestens Sus
vilde hiin da tro at høre Sørgesangen med det
bitre Omkvæd, at Alt sorgaar, den Bedste glemmes,
og at de Levende dandser paa de Dødes friske
Grave . . .
Stakkels Helgal
»Ja, en Kvinde kan udrette meget i et ensomt
Hjem,« sagde hun saa omsider, for dog at sige
noget. Øiet stod fuldt af Taarer, bitre og bræn-
dende som den Forsmaaedes.
»Hold dog op, Storm!« bad Dorothea. ,,De
gjør mig ganske forlegen. Og Frøken Møller har
vist heller ingen Interesse for —«
»Tværtimod! Mig interesserer dette meget.«
»Ja, ikke sandt, Frøken?« smilte Storm, glad
over at mødes med Sympathi. »Men Dorothea
liker nu aldrig at høre sin egen Ros. Hun er saa
stille og beskeden. Alt, hun foretager sig, gaar saa
de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
