Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
og at hun derpaa alene var gaaet ud for at »rejse
hjein til sin Far.« — J kan tænke Jer min Bestyrtelsel
Jeg vilde ikke tro det; men stødte Tjenestejenteii
haardt tilside og styrtede ind i vort Sovekammer.
Tomt, borte! Imidlertid listede mine Venner sig
afsted. Jeg blev ene tilbage i det forladte Hus.«
Helga knyttede Hænderne konvulsivisk sammen-
Sveddraabei« sprang frem paa hendes Pande. Ræd-
selskvcelden stod atter for hende, som om hun op-
levede den paa ny.— O, hvor havde han ikke lidt
for hendes Skyld!
,,J Ulykken er det, at Vennerne skal prøve5,«
sagde Dorothea. »Deres var nok ej as de cegte?«
»Det blev den værste Nat i mit Liv . . .
Feberhed, forvildet sad jeg vaagen ved Vinduet og
lyttede til Vinterstormen udenfor . . . Engang listede
jeg mig paa Taaspidserne ind til Barnet, der laa
skyldlvs og smilende i sin hvide Vugge, med Spor
af Moderens Taarer paa sine røde Kinder — Uden
Anelse om. at det ikvceld havde mistet denne Mor-«
»O, min Gudl« raabte Helga og havde SHøie
med at kvcele en frembrydende Hulken. Dorothea,
der tog dette Udbrud for et uvilkaarligt Tegii paa
Sympathi med den sknssede Ægteniand, nikkede
venligt til hende: ,,Ja, det stakkels Barn! Det led
for de Voxnes Fejl!«
,,Aa, jeg var afsindig!« vedblev Storm og
knugede begge Hænder mod Panden. Naar Træernes
snevaade Grene slog mod Ruden, foer jeg op,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
