Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
«Nu lysner detl« raabte Dorothea jublende.
»Gnd være takket og priset!« sagde Helga med
foldede Hænder.
»Perlehumør!« Doktoren gned Hænderne paa
sin gamle Bis. »Det er Pinedod, som om jeg
allerede havde tre Toddyer i Kalotten· — Drt skal
tro mig, Ven, at det gaar godt! Men du sidder
saa taus? Horte du ikke, hvad jeg sagde? Eller
regner du ikke dette for nogen stor Glæde?« Han
bojede sig iagttagende ned over ham. »Men hvad
ser jeg?« raabte him, og hans Lommetorklirde maatte
hurtigt frem for at pndse Næsen »Du græder jo,
Mand? Svage Nerver! — Dner ikke! —- Kommer
af Stuelusten, Far!«
»De er meget inkonsequent, Doktor,« sagde
Dorothea, »nys —«
Hrtri kom ikke længer; hun opdagede, trols
Doktorerrs store, vistende Lonnnetorklikde, at hans
egne smaa, graa Øjne havde en stærk, fugtig Glands.
Den hjertevarnre Doktorl
»Ja, jeg er dybt bevæget,« sagde Storm og
løftede Hovedet ivejret. »Hvorfor skjule det?« Ha11
rakte Doktoren Haanden, som denne knugede for-
svarligt· »Tør jeg virkelig tro det, kjære, gamle
Ven? . . . Jeg svimler ved Tanken . . . Denne
Lykke synes mig for stor . . .« Glad forvirret
samlede hcm i sin Tale. »Jeg skal atter svælge i
Synet af Skogen . . . Sjoen . . . Stjernehimlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
