Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
paa Liv og Død om ham — og Blod skulde flyde
paa alle Kantei«. — Fik ikke jeg eje l)am, skulde
heller ingen Andeii — — —
Ansaldet var forbi. ,,Gud, tilgiv mig mine
syndige Tanker!« sukkede hun, og sank spag ned
paa Altaiien, brydende ud i en heftig Hulken.
Sjaelekampen havde været haard og lang; nu var
den forbi; hun havde bestaaet den og seiret. —
Det var den gamle, stille Dorothea, der omsider
vaklende rejste sig og listede sig sagte ind i Huset
——-for at vaage hos Medbejlerinden, denne saa
ubelejligt hjemkomne Hustru. Fangen tog atter fine
Lænker paa og bar dem med bojet Hoved. Ingen
skulde ane, hvilket vildt, varmt, frihedsbegjcerende
Hjerte der slog under Fangekutten
Morgenen efter ser vi hende, ganske som for,
kun en Smule bleg og forvaaget, sidde paa sin
gamle Plads i Dagligstuen. Flere Gange har hun
nærmet sig Sidedoren, Storms Sovekammer, og
lyttet. Nej, huit havde ikke Mod til at gaa ind!
Hendes graadsulde Stemitie vilde robe hende. —
Hvorledes gjense ham — nu? Og dog var det
hendes daglige, behagelige Morgenpligt at lede ham
ind i Stuen til Frokostbordetz men idag kunde hun
det ikke; han fik heller tro, hun var forspminelig —
Pludselig foer hun op, ilte ud og vendte tilbage
med et Lommetørklæde, som hun spejdende holdt op
mod Lyset. Det var Helgas· Hitn snappede efter
Luft; nu fik hu11 Vished, den sidste Haabsmiile var .
l-8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
