Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
De, Dorothea? Jeg veed at jeg aldrig kunde have
havt Hjerte dert1l«
Hicn saa paa ham og smilte hovedrystende
»Maaske en Mand, der ikke hait forstaaet, hvilken
Skat han ejede i hendes varnie Hjerte, dengang
det endnu var hans — og som nu angrer sin
Uforstand. — Det gaar jo ofte saa her i Livet.«
»Det er sandt, det er sandt," hviskede han
truffen og følte sit hemmelige Saar værke· Det
var som om Alt i disse Dage havde sammensvoret
sig for at minde ham om hans stakkels Hustr11, —
Breve, Bøger, Samtaler . . . Alle Tanker samlede
sig nu vemodsfttldt om hende, den Forladte. O,
var ljnn nn kommen tilbage, hvor øm, hvor hensyns-
fnld vilde haii da ikke være mod sin »Barnekone«,
sin spæde, nordlandske Markblomstl . . .
»Tror De ogsaa, Dorothea, at to Mennesker,
der holder as hinanden, kan føre et godt Samliv,
uden at deres forskjellige Livsanskuelser sætter Splid
imellem dem og dræber Hjemlivshyggen?"
»Jeg ikke alene tror det — jeg veed det vist.«
»Saa?«
»Vi To har selv afgivet Beviset.«
»Hvorledes«s«
«J lang Tid har vi jo levet sammen i denne
øde Egn, Uden Omgang med vore Naboer, den
Ene udelukkende henvist til den Anden. De er den
Vantro, jeg den Kristne, der tror paa Aabenbarin-
gens Herlighed —— og dog har vi aldrig, ikke en
i
l
,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
