Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Men hans Kræfter tog mere og mere af, han slap
Taget i Tollekniven, der, boret dybt ind i Baad-
ribben,. tjente ham til Holdepunkt. Da, i samme
N11, bøjer sig hans unge Hustru, stærkere end han-
i stor Angst over ham, slaar Armen om hans Hals
og siger: »Jeg slipper dig ikke, Sigurd, aldrig i
Evighed; dn skal ikke gaa under i dette kolde,
helvedsorte Dyb.! Hold blot fast i mig, min Elskede;
jeg har et frelsende Kors paa Brystet, som min
Mor har givet mig ved Daaben, og med mig staar
derfor alle Lysets Engle i Pagt . . .«
Saa skiftede Drømmebilledet: Han sidder atter
i den grønne Lænestol i Dagligstrien. Frøken Møller
staar yndig og alvorlig, som en rigtig Madonna,
idet huii har taget Odd paa Armen, fremfor ham
og hvisker ømt, at han ikke skal savne sin Hustru
saa meget og altid sørge over hende; thi nu vilde
hun, Frøken Møller, for Fremtiden altid blive hos
ham, pleie ham og læse høit for ham. Han skulde
blot love hende at afskedige Dorothea, og have
hende alene, hende, den Unge og Sværmeriske, for
Dorothea var gammel og tør som en Sibylle, og
tænkte kun paa sit Køkken og sin Julebakkelse —- —
— — Doktoren havde væretpaa en Hastvcerksvifit ,
hos Helga, fundet hende bedre og tilladt hende at
staa op. Han havde derpaa konfereret med Doro-
thea, hørt til sin Glæde, at Sagerne gik godt, drukket
en Snaps Og fjcemet sig for at besøge Klokkeren,
der var saa Utrolig sejglivet, at han endnu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
