Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
til sit Bryst og kyssede hende mildt paa Pande og
Mund, et Kys, der skulde binde to Hjerter fastere
samme11, end Trolooelses-Eden havde magtet det.
»Helga — min Hustr11. — Endelig kommer du!«
»Sigurd!« — Hun klamrede sig til hant i liden-
skabelig Angst, som om huii endnu kunde miste ham.
»Ja, nu forstaar vi hinanden, ikke sandt? Begge
har vi feilet, begge har vi at tilgive og glemme
Begge har vi lært i Livets haarde Skole, jeg i miii
Sygdom, du i din Ensomhed Du beholde da din
lyse Barnetro, du min gjenfundne, yndige »Barne-
kone", og jeg faar Lov at beholde min stakkels,
sørgmodige Tanke! Herefter vil vi aldrig mere
· kunne blive nenige!«
»Aldrig mere, Sigurd, aldrig mere! Nu er
jeg bleven saa forstandig-«
,,Ja, tror du ikke, jeg til min Glæde har
mærket det af vore lange Samtaler. Du talte
undertiden som en ung, begeistret Præst — men
min »Bornekone", min Livs-del, blir du dog
alligevel.«
»Kunde jeg det blot, Sigurdl— Give dig lidt
Glæde for al deii Sorg, jeg har spredt over dit Liv!«
»Tet vil du, Kjære! Du vil være »glad og
lykkelig» hos Rationalisten, uden Kummer for mig,
Uden Fare for dig selv, saaledes var det jo, »Fr»o:
ken Møller« lovte? — Din Skjcelm!« lo han og
truede ad hende. »Hvor godt du kunde spille
Komediez men du er jo ogsaa Bergenserinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
