Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
tænksomt mod hende. Hvorledes var denne Kvindes
sande Karakter? Havde hun blot Nogle11 dertil!
Odd var imidlertid gleden ned af Moderens
Fang og havde flynget sig til Dorothea, der greb
Barnets Hænder og vilde fjcerne sig med det. Men
da spraiig Helga op med funklende Øser og rev
Barnet med vild Styrke fra hende-
,,Slip ham, siger jeg, slip ham! Det er mit
Barn! Jeg er dets Mor!" raabte hun lidenskabe-
ligt og omslyngede Barnet, som om det truedes af
en stor Fare.
»Det har jeg heller aldrig tænkt paa at
bestride,« svarede Dorothea med kold Forundring-
idet hun slap Barnet, der begyndte at græde bitter-
lig. »Nin Hensigt var blot at tage Odd med i
Sovekammeret for at give ham en Bluse paa.
De ser jo, at han kun er halv paaklædt«
Helga havde ikke forstaaet at skjule sin hemme-
lige Uvilje; nu angrede hun allerede Den havde
lyst frem i hendes Mine, hendes Angst for Barnet,
hendes hele Optræde11, og Dorothea var mere end
fintfolende nok til at forstaa en slig tydelig udtalt
Misnoje — og at trække sig tilbage. Med et stolt
Blik paa Helga gik hun ud. Odd løb hulkende efter
hende. Ægtefcellerne sad, pludselig forstemte, tilbage
i Stuen. .
»Bær over med mig, Sigurd,« bad hun. »Du
ser, hvor lidet jeg i Grunden har lært, trods alle
mine smukke Ord nys-. — Men jeg vidste ikke selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
