Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
hvad der gik af mig. — — Dog, jeg mærker, jeg
er skinsyg paa Dorothea Barnet holder mere af
hende end af mig, og du — — Nej, nej, jeg mener
kun, jeg er en Utaknemmelig, som glemmer alt,
hvad Dorothea har været for dig og den Smaa —
aa, bær over med mig — alt er mig endnu saa nyt-«
Hvor kunde vel ogsaa han have Hjerte til at
fremføre Bebrejdelser, han, der anede hendes hemme-
lige Frygt og ikke følte sig helt brødefri i Forholdet
til Dorothea Han kunde blot trøste hende.
»Rolig, kjære Helgal Dorothea vil snart være
god igjen; hun er ingen usorsonlig Natur. Men
det er sandt, du var ikke god mod hende, du skylder
hende virkelig Tak, begge skylder vi hende dyb,
hjertelig Tak. Uden hende havde vi nu ikke Odd-
Sidste Vinter laa Barnet i Skarlagensfeben Præ-
stens lille Pige var netop død af samme Sygdom.
Jeg gik i den srygteligste Angst, selv syg- og dertil
et sygt Barn. Men Dorothea veg ikke et Øieblik
fra Barnets Seng, og omsider frelste hun det.
Jngen virkelig Mor kunde været ømmere, troere,
mere oposrende.«-
»Mit Barn i Dødsfare — og jeg vidste det
ikke!«
Dorothea traadte stille ind og lagde, usædvan-
lig alvorlig, næsten højtidelig, et Nøgleknippe paa
Bordet.
,,Hvad er det, Dorothea?« spurgte Storm
lyttende.
10t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
