Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Sang og Eventyr, De har paa eengang været det
Far, Mor og Legekammerat«
Helga vendte sit Ansigt skamfuld bort. Denne
Ros over Dorothea var jo en indirekte Dadel over
hende? Alle de søde Moderpligter, hun havde svigtet!
—— Men hvor Fremtiden skulde sone! —— —
»Det er sandt,« hviskede Dorothea, og varmt)
Taarer trængte sig frem i det hidtil saa stolte Bje.
»Jeg elsker Barnet, som var det mit eget; jeg har
nu engang vænnet mig til det; det skærer mig i
Hjertet at skilles fra det; men alligevel —«
»Bliv dog, Dorotheai Blot nogle Dage endnu!
Jeg er vis paa, at min Hustru forener sig med mig
i denne Bøn. Saa sætter De hende, den Uerfarne
og Nysankomne, ind i Husets Affærer og Gaardetis
Stel, og imidlertid giver De Barnet Tid til at
vænne sig til Moderen fra Dem. Deniie pludselige
Adskillelse vilde ellers ryste Barnet for voldsomt —
og jeg selv —«
Han holdt stammende inde.
Hun smilte, mere bedrøvet end bittert. Hus-
holderske for hans Hustru, Tyendegjerning i Stedet
for den frivillige Kjærlighedstjenestel Det var Jd
rigtignok ikke slig, hun havde set Fremtiden i dette
Hus i sine taabelige Drømme — men hvorfor ikke?
Det var jo kun sit Livs Roman, som hunherved
gav et Slutningskapitel, der stemmede overens med
dens øvrige, triste Handling? Hendes Livs Opgave
havde jo bestaaet i stedse at skyve sin egen Hjerte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
