Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Her gav Doktoren hende en ypperlig Anledning
til at komme med sin Assloring
»Jeg veed ikke," svarede hun, og Stemmen
rystede hørlig; »jeg er ældre, end De, gode Doktor,
og mange Andre maaske tror. Naar man som jeg
nærmer sig Firtiaarsalderem gjør man ikke-længer
Fordring paa at henregnes til Ungdommens Lag.
Det er forbi!«
»Visvasl« brummede Doktoren. »De har alt-
saa hele ti Aar forud for mig? Firti Aar! Den
kraftigste Alder! Først da er man saapas moden,
at man sorstaar sig lidt paa Livet. —- Vi to,
Dorothea, kunde saa1nænd danne et pent Par sam-
men, hihi — men hvem vil vel ha’ en indtgrket
Pebersvend uden Formue? Nej, han faar nok til
evig Tid sidde melankolsk paa sin Hybel, selv stoppe
fine Strømper og lappe sin Brok, medens hans
eneste Selskab er en gammel, tyvagtig, mjauende
Kat — og det er Pinedod tilpas til ham.«
Jngeii smilte i denne Alvorsstund af Spøgen·
»Firti Aar!« raabte Storm overrasket. Altsaa
havde Helga Ret i sin Formodning En Skygge
gled over hans Ansigt; det var, som om han tabte
en yndig Illusion. ,,Nej, De spøger, Dorothea·«
»Otte og tredive Aar til Vaaren. Altsaa min
Vaar borte! Tviler De endnu, saa kan jeg hente
min Dobeattest og læse den hvjt for Dem," sagde
hun med et Smil som en Martyiss.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
