Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
gamle jomfru kunde høre paa hans oplevelser
uden at rødme.
Noget begeistret udtryk, brusende ord, der
pegte tilbage paa et dybere følelsesliv, kan jeg
ikke mindes, at der undslap Ibsen. Han var
negationen selv. Og dog har denne mand —
saa siger hans artiumskammerater — i sin ung-
dom været en blød, følelsesfuld, næsten senti-
mental natur, og utrykte breve og digte fra den
periode stadfæster ytringens sandhed. Men den
samme kolde haand, der lukkede hans veltalende
mund, lagde sig ogsaa tidlig som en frost over hans
varme hjerteliv . . . Selv skriver han jo etsteds:
»Jeg tror, jeg mærker i bringens hvælv
alleslags tegn til forstening.«
For ikke yderligere at saares af verden,
byggede han en skal af satire over de myge,
ømfindtlige steder . . . Hjertet døde efer
haanden og med det drømmene om personlig
livslykke, døren til kjærlighedens og venskabets
verden sloges haardt i; børn, blomster, musik,
alt, hvad vi andre elsker, blev ham ligegyldigt
— men tanken derimod tog stedse høiere og
høiere flugt mod uendelighedens »vidder«. Intet
problem blev nu for dristigt for hans gransker-
aand. Ja, i sin tanke spandt han sig inde som
2:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
