Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
efter min mening være aabne — var jeg indis-
kret nok til at bryde det. Monsignoren under-
rettedes om, at et ungt, skikkeligt menneske, der
lød navnet John Paulsen, ikke tilhørte den eneste
saliggjørende kirke, men at han var et fortabt
fåar der dog endnu stod til åt redde for den
sande hjord etc.
Jeg’ maatte smile af min gamle ven, dér var
nåiv nok til at trø, at man nede i Rom skulde
have nogen interesse af at omvende en fattig og
ubekjendt norsk kunstner. Ja, havde jeg været
en millionær, der havde kunnet skjænke store
summer til kirke og klostre eller en verdensbe-
rømt digter, med hvis omvendelse man kunde
reklamere i aviserne — ja, det havde været en
anden sag!
Jeg besluttede mig til ikke at overrække
brevet, naar jeg besøgte monsignoren, men ind-
skrænke mig til at frembære en hilsen.
Monsignore Nardi boede som en ægte kirke-
fyrste i et stort palads tæt ved Kapitol. Jeg
maatte vente længe i et stort forgemak, mellem
andre audientssøgende, inden jeg slap ind.
Han modtog mig meget venligt. Det første,
han spurgte mig om, var, hvilket sprog jeg
ønskede at tale med ham. Selv talte han næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
