Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Fru Colban likte heller ikke, at man be-
søgte hende, det vil Sige om dagen. I regelen
nægtede hun sig hjemme. Da vinteren kan være
ret kold’i- Rom, og det havde sme vanskeljg-
heder at faa værelset opvarmet, sad hun gjerne
og skrev i sengen, med et bret foran sig istedet-
for pult, fra tidlig om morgenen lige til kl, 5.
Hun var arbeidsomheden og energien selv, under
hendes stille blidhed skjulte sig en forbausende
viljekraft... Og i pengesager var hun et mønster
— ikke mindst for unge, usolide kunstnere.
Hun vilde aldrig laane, selv om hun var i for-
legenhed, jeg tror, hun sultede heller eller satte
sig paa halv kost. Hvorledes hun med sin lille
enkepension og de smaa, tilfældige honorarer
kom ud af det hernede i Rom, var en gaade
for mange. Hun klagede aldrig — hun delte
med os andre sine glæder og beholdt sine skuf-
felser og sorger for sig selv.
Om aftenen derimod var man hjertelig vel-
kommen hos hende, — da holdt hun sin »salon«
— og da var hverken værelset eller fru Colban til
at kjende igjen. TI luften laa spor af røgelse
eller parfume, sengen var som forsvundet inde i
skyggen, gardinerne var rullet ned, lampen med
den rosenrøde skjærm tændt, og paa bordet,
der var prydet med friske blomster, stod dam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
