Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
maa hun have læst om igjen denne digtning,
som i hendes ungdom aldeles overstraaledes af
Welhavens »Soiréebilleder«.
Naar hun i sine værker nævner broderen,
kalder hun ham altid »stakkers Henrik«. Det er
den samme beklagende, med dadel blandede
tone, hvormed en agtværdig familie omtaler det
mislykkede medlem, som ikke har gjort den ære.
Men for os andre var Henrik Wergeland ingen
»stakker«, men den store, glade, lysbringende
aand, der gav det nye Norge sin indvielse, og
hvis navn vil straale for al fremtidens ungdom.
I sine sidste leveaar søgte fru Collett paa
alle maader at gjøre sin ufrivillige forseelse mod
broderen god igjen. Med den omvendtes iver
gik hun endog saa vidt, åt hun vilde gjøre
broderen til en slags helgen, fri for alle menneske-
lige skrøbeligheder — men af dem, ved vi,
havde Wergeland, trods al digterstorhed, ikke
saa faa. Da hun i professor Skavlans bog om
broderen fandt en hentydning til hans tilbøjelig-
hed til stærke drikke (der forresten ganske var
i tidens smag) blev hun som ude af sig selv.
Et eksemplar af bogen, der var tilstillet hende,
sendte hun i sin første opbrusende indignation
tilbage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
