Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
hængt det op, hang i sandhed ikke der som et
tomt symbol.
Efter den hjemlige, solide aftensmad med
oksesteg og poteter og grønsager, kom toddyen
og cigarerne paa bordet. Stemningen blev høist
livlig. Den lille, norske koloni i Berchtesgaden
lod i øjeblikket ikke fil at savne det fjerne
fædreland.
I Lies intime kreds, hvor tonen var saa
hjertelig og fortrolig, præget af gode menneskers
velvilie for næsten, han være fornem eller ringe,
blev Ibsen som et nyt menneske.
Jeg kendte ham neppe igen. Den tause
talte, den indesluttede blev fortrolig. Og det
lidt bitre og mistænksomme, der som en rest af
fortidens modgang, kunde ligge som et bundfald
i hans sind, skylledes hélt væk.
Lie var jo ogsaa hans gamle ven og studie-
kammerat, med hvem han havde tilfælles saa
mange gode, kære erindringer. — Der behøvedes
blot en liden ordets gnist — og hele fortiden
stød i lys lue for dem.
Ibsen lo og fortalte gemytlige historier,
mens han ivrigt røg af cigaren, og han ødelagde
derved ganske det strenge billed, som efter
»Brand«s udgivelse de fleste har dannet sig af
ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
