Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
overladende til Ibsen og Lie at diskutere videre
livsproblemerne inde i stuen.
Mod min vilie bragte jeg forstyrrelse ind i
en af Lies lørdagsaftener — og det gik saa-
ledes til.
Ibsen havde engang, da vi paa veien fandt
en lemlæstet padde, fortalt mig, at han ikke
delte den sædvanlige modbydelighed for padder,
øgler, orme etc. — tværtimod.
Jeg forstod såa godt Ibsen i dette stykke,
for jeg har selv altid fundet at den gængse for-
dom mod stygtformede dyr og vanskabte men-
nesker er en grov uretfærdighed.
Disse stakkare har jo ikke skabt sig selv.
Kunde de selv ha’ valgt sin form, vilde padden
sandsynligvis blevet sommerfugl og den pukkel-
ryggede en Adonis.
En lørdagseftermiddag, da jeg spaserte i
omegnen med Mons, den næstældste af Jonas
Lies sønner, der nu er optraadt som forfatter,
opdagede jeg paa marken en stor, sort, gulplettet
padde, en saakaldet »Salamander«. Jeg fangede
den ikke uden vanskelighed og gemte den i et
nummer af »Bergensposten«, som jeg havde
hos mig.
Mons spurte mig forundret, hvad jeg vilde
med det fæle dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
