Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
engang min fortælling om »Medeaforestillingen«
kunde lokke ham.
Det er »kostspieligt« at omgaaes folk, at
holde venner, som han skriver i sit bekendte
brev til Georg Brandes. De tager ens tid, ens
kræfter — og undertiden er de en fare for éns
individuelle selvstændighed. Af hensyn til dem
undlader man at gøre, hvad man burde.
Mens jeg rastløs flakkede om i egnen —
jeg besøgte Voss, jeg besteg Jenner og Knau-
felspitz, jeg gjorde fodture til Hallein og Reichen-
hall, jeg seilede paa Kønigsee, der laa som et
jøkelgrønt speil mellem steile fjeldvægge, jeg
var mede 1 saltværkets dybder, hvor jeg i en
baad med fakler førtes over en underjordisk sjø,
som, mørk og uigennemtrængelig, kun belyst af
faklernes røde flammer, bragte mig at tænke paa
scener af Dantes »Helvede« — mens jeg foretog
alle disse udflugter, levede Ibsen sit gamle, strengt
ordnede liv fra Munchen. Den ene dag var som
en. kopi af den anden.
En tidlig morgenstund mellem 5 og 6, da
jeg skulde gøre en tur til Hallein, saa jeg Ibsen
staa fuldt paaklædt ved det aabne vindue,
morgenfrisk og smilende, henrykt betragtende
Watzmann, hvis snetinder rødmede i morgen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
