Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Men det var ikke alene »sværmen«, den
store, banale masse, Ibsen frygtede, han gik ogsaa
afveien for fremragende, elskværdige mennesker,
som tilfældet førte ham sammen med, og som
havde den fulde forstaaelse af ham.
Han vilde saaledes ikke trods alle venlige
indbydelser deltage i Paul Heyses soiréer, uagtet
han kendte Heyses hengivenhed for ham, og
selv satte Heyse høit baade som kunstner og
menneske.
Ensomheden var ham det kæreste — denne
rige, tankefyldte ensomhed, hvori han aldrig var
ene . . . Han kunde sjøe med Goethe:
»Wenn man mich da und dorthin zerrt,
und wo ich nichts vermag.
Bin von mir selbst nur abgesperrt,
da hab ich keinen tag.
Ich scheine mir an keinem ort,
auch zeit ist keine zeit. —
Ein geistreich, aufgeschlosznes wort
wirkt auf die ewigkeit.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
