Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
20 aar siden, længe før kravet paa egne ge-
sandter og egne konsuler var vakt herhjemme.
Et par unge normænd var samlet i hans
hjem i Munchen. De disputerte heftigt og liden-
skabeligt. Aviserne havde netop underrettet dem
om en indbildt eller virkelig uret fra Sveriges side.
»Jeg vil straks reise hjem,« raabte tilslut én
af selskabet. »Norge er i fare — hvem ved om
vi ikke faar krig.«
Ibsen gik rolig op og ned ad gulvet, med
hænderne paa ryggen, uden at blande sig i sam-
talen. Tilsyneladende hørte han den med mis-
nøie.
Pludseligt vendte han sig om mod sine unge,
politiserende landsmænd og sagde:
»Hvad er det for smaatterier, I kævler om,
mine herrer! Se heller til at faa en egen norsk
udenrigsminister.«
Det gav et stød i mig... Hvad mente
Ibsen? Egen norsk udenrigsminister! Tanken
var mig saa ny — —
Jeg indbildte mig nemlig dengang som saa
mange andre at Norge som det heder i grund-
loven var et »frit, selvstændigt rige«, uagtet vor
konge residerer i Stockholm og alle vore uden-
rigske anliggender styres af en svensk undersaat.
2
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
