Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
I øjeblikket forstod jeg godt, at Goethe altid
længtes tilbage fra den thiringske residentsstad
til Italien.
Og saa gik jeg videre, for at orientere mig.
Weimar, som ved Goethes ankomst til byen
i 1776 kun var en liden flække paa c. 6000 ind-
byggere — igrunden kun et stort fyrstehof, om-
givet af nogle borgere og bønder — er nu en
statelig by paa c. 30,000 indbyggere. Der er
noget ualmindeligt tiltalende ved byens fysiog-
nomi. Man føler en ro, et velvære, som kun
det stille provinsliv med dets »siisze beschrånkt-
heit« kan yde en. For en livstræt mand, der
vil trække sig tilbage fra verden, maa Weimar
være et paradis.
Den nye dél af byen fængsler én ved sine
brede, renlige gader, med sine smukke villaer
og smaa, grønne haver, den middetalderlige dél
interesserer os ved en ejendommelig arkitektur
og sine rester fra fortiden. Og de fleste men-
nesker, man møder, ser venlige og glade ud.
Germansk hæderlighed og godhed lyser ud af
alle ansigter.
Den store, skønne park, hvorigennem floden
IIm slynger sig som en perlesnor kastet i det
grønne" — parken minder forresten ikke saa
lidet om Frederiksbergs have — giver Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
