Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
stort portræt af fyrsten af Urbino, Rafaels sam-
tidige.
Jeg opholdt mig længst i »Junoværelset«.
Her var jo i gamle dage salonen, hvor gæsterne
samledes. Hvor disse stole og borde, alle disse
gamle, stive empire-møbler, (der forresten ved
sin tarvelighed dannede en kontrast til de sjeldne
kunstværker) disse tæpper og broderier, falmede
af tiden, med hele karakteren af sin tidsalder,
talte underligt til mit hjerte! De havde været
en del af Goethes daglige liv, de stumme, for-
trolige vidner til alle fester og selskaber ... Om
disse stive stoleben har lange silkeslæb raslet, i
denne gamle stivryggede sofa har Goethe siddet
med den ordrige, sprudlende madame de Staél,
der ved sin bog om Tyskland aabnede sine
landsmænds øine for, at der gaves et land uden-
for Frankrig, en aand stærkere og seirrigere end
Napoleons kanoner — eller han har med et smil
lyttet til den sværmeriske Bettina von Arnims
springende fantasier .
Ja, hvilke glimrende skikkelser var det, som
engang samledes i denne sal — en kreds saa
genial og idérig, at den gjorde Weimar til Tysk-
lands aandelige centralpunkt, fordunklende selve
Berlin med alle dens politikere og professorer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
