Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
mellem de træer og buske, som Goethe med
egen haand havde plantet — men det blev mig
forbudt. Saa indskrænkede jeg mig til fra
trappen af at betragte haven. Den var stor og
forfalden, omgivet af huse og mure (i Goethes
tid laa den landlig frit, grændsende mod grønne
marker) og forsynet med en fontæne. Et par
store, skønne træer faldt mig især i øinene.
Det var graaveir, luften var uden glans og
varme, og alligevel syntes jeg at der over det
visne løv laa som et skær af vaar . . .
Hvor tidt nævner ikke Eckermann denne
have i sine erindringer! Goethe elskede den, man
kunde se »Fausts« skaber gaa dernede i sin be-
kvemme hjemmedragt, bindende op roser eller
beskærende grenene. Paa denne fredelige plet,
fjernt fra hoffet og dets etikette, har han vist
nok modtaget mere end én digterisk inspiration.
Han har ogsaa i et humoristisk vers sat sin have
og havestuen et blivende minde.
Saa kom jeg til arbeidsværelset, et lidet,
lavt, tarveligt værelse med et bord i midten, en
gammel træstol, et par simple pulte og skabe
samt en bogreol. Man var nøisom i gamle dage
og Goethe yndede desuden denne enkelhed.
Ikke uden rørelse betragtede jeg dette tankens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
