Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Parken var næsten tom, en søndagslig stil-
hed hvilte over de minderise alléer 7. Nu og
da mødte jeg en olding, gammeldags klædt, med
præget af en pensionær, der gik langsomt og
forsigtigt, vistnok fordybet i erindringen om
svundne dage. Af ungdom ser man ikke meget
mr Wejmar. "Den hår intet universite Det er en
by, der paa en vis lever af fortiden:
Jeg gik i en allé, der fulgte floden, den lille,
berømte og besungne Ilm, som stille og værdigt
gled hen mellem sine grønne bredder, snart
blank i sollyset, snart dyb og hemmelighedsfuld,
hvor træernes løv gav skygge. Pludseligt, uden
at vide det, stod jeg foran et lidet, gammeldags
hus, der laa inde i en have. Solen skinnede lige
paa de hvide mure, det høie tag, paa den grønne
vedbende, der slyngede sig opad espalieret, paa
de smaa roser i bedene.
I glad forundring betragtede jeg det. Nei,
var det ikke Goethes »gartenhaus«f Jeg kendte
det straks igen — saa tidt havde jeg seet det
gengivet i billeder.
Havelaagen stod aaben, og jeg gik indenfor.
Haven var ganske tom, og ingen Cerberus nær-
mede sig for at jage mig ud.
Her var det jo at Goethe boede de første,
stormende aar af sit ophold i Weimar fra 1776
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
