Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
greb mig mest . .. Tilslut dvælte jeg ved den
seng, hvori han drog sit siste suk (den stod i et
hjørne af værelset) og ved hans dødsmaske.
Hvilke storslagne, ædle og rene træk, som
ikke engang dødsøieblikkets smerte havde magtet
at forandre! Jeg maatte tænke paa, hvor denne
mand, der var saa genial og banebrydende som
digter, var enkel og fordomsfri som menneske,
uden nogen af de svagheder, som i reglen er
forenet med kunstnertemperamentet . . .
I »Goethe und Schiller in briefen von Hern-
rich Voss dem jiingeren,« som jeg nylig havde
gennemlæst, finder man en ungdommelig be-
geistret og dog i det hele paalidelig skildring af
Schiller, hvem forfatteren under sit fleraarige op-
hold i Weimar lærte nøje at kende. Vi ser for
os den elskværdigste personlighed, borgerlig
brav, beskeden og nøjsom, en øm ægtefælle og
fader, og en god, munter kammerat, der paa
redouten i teatret, sammen med unge literater og
skuespillere, tømmer det ene glas champagne
efter det andet. Champagne var Schillers ynd-
lingsdrik. Naar inspirationen svigtede, fandt han
den igen i denne sjeldne vin, sagde hans sam-
tidige.
Den unge Voss bekender naivt, at alt hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
