Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
vil kun have sol, skønhed, harmoni — ulykke,
sorg eller hæslighed faar ikke lov at nærme sig
ham, for at ødelægge harmonien. Han vil ikke
være vidne til syges kvaler, selv hvor han kunde
række en hjælpsom haand, han vil ikke pines af
de stygge mærker, som sygdommen sætter i et
vakkert ansigt, som han har kært, han vil ikke
se vennen vansiret som lig, men helst bevare
mindet rént om det levende, kraftige og smukke
menneske...
Det er meget æstetiskt dette — men mindre
menneskeligt og venskabeligt.
Goethes tilhængere undskylder ham med, at
han selv var meget syg, da ulykken traf Schiller.
Men dette er ikke tilfældet. Goethe havde ifor-
veien lidt af en stærk feber, men var forholdsvis
rask og oppe, beskæftiget med literære arbeider,
da Schiller kastedes paa sygeleiet, for aldrig at
réise. sig mere. Dåsen. elfer Schillers død ser
Voss ham spasere i parken, rolig som altid.
»Jch hatte aber micht den mut, ihn zu be-
gegnen« tilføjer han ret betegnende.
Os den taåuse bebreidelse f6r oprørende
livegyldighed,. som han i sit hjerte maa give
Goethe, findér udtryk i disse linier:
Dret tage lang bin ich Goethe ausgewichen
(ellers gik han daglig til ham, han var lærer for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
