Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
vilde og himmeltrodsende og giver digtene deres
særpræg. —
Jeg gik uden om den indhegnede have, bag
præstegaarden og satte mig paa marken mellem
træerne, hvor en skrænt fører nedover mod
Andelven. Herfra havde jeg en vid udsigt op-
over dalen med dens marker, gaarde og huse,
og grønne aase og fjelde til begge sider.
Augustkvælden var saa stille og skøn ..
Solen, der til afsked trængte gennem løvet,
farvede træernes stammer røde som kobber og
en sammensat duft af hø, blomster og urter strøg
forbi . I det fjerne pippede en fugl. 1 Jeg
saa Andelven skinne dernede, men hørte ingen
skvulpen, saa stille og roligt var dens løb i
aftenstunden . .. « Over de fjerne eøne laa der
som en varm, sølvblaa taage . . .
I timevis sad jeg der, lykkelig ved min en-
somhed og de drømmerier, som det minderige
sted fremkaldte .
Jeg tænkte paa Henrik og Camilla, paa
Welhaven, der havde grebet saa betydningsfuldt
ind i Camillas lv — og med disse flagrende
tanker forente sig brudstykker af memoirer fra
1814, som jeg nylig havde læst. Norges nye
literære og politiske saga drog i store træk forbi
mig . .’. Saa dukkede pludselføt op i min erm
Løg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
