Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Paa hende virkede den maaske stærkest og
ejendommeligst. Og hun blev fortroligere med
den end broderen, der tidligt fløj ud af den
hjemlige rede, mens hun maatte sidde tilbage i
ensomheden.
Eidsvolds indlandsnatur med dens lukkethed,
med dens stængende fjelde har hos hende vakt
mindre glæde end uro og længsel ... Hvad
mon der var bag hine blaa fjelde, som lukkede
horisonten? Hist levede man ihvertfald, mens
hun vegeterte her som en af planterne i præste-
gaardshaven.
Allerede som barn, fortæller hun i »De
lange nætter« kunde hun i disse ensomme dale
føle en ubeskrivelig sørgmodighed, især de lange
søndagseftermiddage, »naar vaaren brød op med
sol og isluft, naar den gule hestehov skød op i
lerfaldene og birkene dryppede af de saar, vi til-
følede dem.«
Og da hun siden som ung pige, med en
ikke gengældt tilbøjelighed i hjertet, vandrede
ene og forladt om i disse dale, har for hende
Eidsvoldsnaturen trods dens ynde og frodighed
været som et fængsel.
»Ve den, der skal bære en længsel i disse
dale!« siger hun etsteds pathetisk, hvor hun
mindes sine pigedage i Eidsvold. Og et andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
