Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
husker hans virkelige fornavn — og viste mig
et lidet gemak, forsynet med nogle billeder og
rariteter. »Her pleiede prinsen,« tilføjede han
med et eget, uvisst smil, »at modtager damer
til kur«.
Det lod til at ogsaa Eivind, saa liden han
var, havde hørt tale om prinsens stærke erotiske
passioner. Jeg vendte mig bort, og saa gennem
vinduet ud i haven med dens alleer og buskadser
og lysthuse. Og jeg tænkte paa, hvormangen
let kvindefod der i Prins Kristians dage havde
forvildet sig ind i denne haves dunkle løngange.
Prinsen var ikke kræsen i sit valg, siger sagnet.
Bondejenten eller hofdamen gjaldt ham lige
meget.
— Vi stod nu ved indgangen til en stor
sal. Eivind tog pludselig sin lille hue af som
om han var i en kirke og sagde stille, næsten
hviskende: »Dette er rigsforsamlingens sal.« —
Ogsaa jeg fik i en fart hatten af.
Bevæget sat je: mig om... Ja, her var
pletten, hvor vor grundlov gaves, mens det
gamle Europa truede i det fjerne, her steg vor
frihedsstjerne op i al sin glans og lokkede de
vise, de fremtidssynte til sig . . . I al sin enkel-
hed imponerte salen mig. Den var smykket
med granbar og med et stort billede af Kri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
