Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Rømmegrøden hendes, jeg spiste kun et Par
Skeer. — Gud, hvor dette er ægte norsk!
Istedetfor den aandrige, belivende Værtinde,
faar vi en Opvartningspige — en Rolle, der
naturligvis falder en Fru Pehrsen langt let-
tere —"
»Fru Pehrsen er et gjildt Kvindfolk, jeg
holder af hende."
»Og saa Pehrsen, der spiste med Kniven
hele Tiden! Undertiden stak han den saa
langt ind, at jeg frygtede for, den skulde
komme ud igjen i Nakken. — Hvor hans Lakai-
sjæl forraadte sig hvert Minut! Den uuge,
fattige Naturforsker i den luvslidte Kjole gad
han neppe se paa, hvorimod han var nær ved
at brække Halsen, saa dybt bukkede han sig,
for denne forlorne, svenske Baron — Gud ved,
hvor han har faaet fat i den-Karl — og for
den nybagte Statsraad Hansen. — Ja, det er
mig en servil Hund, denne din gode Pehrsen!"
»Du er skarp ikvæld, Skram, ellers holder
du nok paa de Fornemme. , Pehrsen "kunde
forresten gjerne udbragt din Skaal — det glemte
han. Men drik nu din Maraschino!"
»Om. Husets Søn vil jeg nu slet ikke tale,"
vedblev Skram, overhørende Vennens Bemærk-
ning. Den Sverre: er et lidet Fæ!— ’Mødte
ikke han, den unge Vært, der frem i hvide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
