Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LED
Par tegne sig paa Gardinerne, han hørte den
dragende Valse-Musik — og pludselig kjendte
han en slig Smerte over, at han ikke var;
med deroppe i det glade, fine Lag, hvor Erik
dandsede med de vakre, hvidklædte Smaa-
pigerne.
Men han, Stakkar, havde jo heller ingen
Byfoged til Far, han var jo kun Søn til den
»fordrukne Lappeskomager".
Naar Faderen i Fuldskab slog efter ham
med Remmen, græd han ikke, men bed
haanligt Tænderne sammen; dog denne Aften,
da han laa i sin kolde Seng, med Moderens
gamle Shawl over sig istedetfor Tæppe (dette
Shawl maatte tjene til alt), da kom Taarerne
listende, den ene efter den anden, bitre og
brændende, som kun et Barn kan græde dem.
Erik reiste omsider til Kristiania. By-
fogden, der først havde bestemt ham til
Handelen, vilde nu, at han skulde gaa den
akademiske Vei. Fredrik havde den mest
brændende Lyst til at komme til Hovedstaden
og studere som Kammeraten, men der var
desværre Ingen, som vilde ,,hjælpe ham frem”,
og Faderen lo blot af hans Høihedsstræben.
»Skomager, bliv ved din Læst", sagde han.
Han maatte tilslut ud af Skolen og fik
Ansættelse i en Butik, men da han i Længden.
|
|
|
|
|
|
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>