Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
denne store Nyhed? Og hvordan vilde vel
Gamlingen modtage den? Taalte han en saa-
dan overvældende Fryd? Faderen var korpu-
lent og blodrig; man kunde frygte et Slag-
tilfælde. Pyt, man dør ikke af Glæde, han
vilde dog .taale det! Men hvilken Form vilde
vel Faderens Lykke og Stolthed — det var
jo Pehrsen-Navnet, der blev forherliget —
hans glade Taknemmelighed mod Sønnen an-
tage? Vilde han fortumlet falde ham om
Halsen, eller vilde han ligesom gamle Geijer,
da Sønnen, den senere store Digter, bragte
ham sin prisbelønnede Afhandling, trykke i
betydningsfuld Taushed hans Haand mod sit
rørte Faderhjerte?
Sverre havde en næsten sygelig Trang til
Anerkjendelse, især af Faderen, denne lukkede
Mand, der altid nægtede ham den — ialfald i
aabent udtalte Ord.
Efter Middagen, ved Kaffeen (da var!
Pehrsen gemytligst) fortalte Sverre sin Hemme-
lighed. Han var forlegén og gned den høire
Haand ned ad Siden, han stammede, men!
holdt Øinene hele Tiden stivt fæstede paa
Faderen.
Intet, af hvad han haabede, skete. Pehr-
sen tabte ikke engang Kaffekoppen. |
»Se, se! sagde han roligt og gjorde et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
