Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
dende sig til Faderens Glæde — og hvordan
han da istedetfor- den ventede varme Paa-
skjønnelse modtoges med en Taushed, en
isnende, der bragte hans lille Barnehjerte til
at staa stille i Brystet. ,,Har jeg gjort noget
Galt, Mama?" spurgte han senere forknyt
Moderen. ,Sig, hvad det er, at jeg kan rette
mig".
Naar han som Liden snublede paa Gulvet
og græd over sine Buler, trøstede aldrig Fa-
deren ham, endskjønt han var i Nærheden.
Han. lod ham rolig ,skrige ud", — Aa, hvor
skarpt nu Sverre erindrede dette, hvor bittert!
Havde han gjort en gal Guttestreg, ban-
kede ikke Faderen ham. Han spottede ham
kun, og Gutten frygtede mere disse satiriske
Pidskeslag end den haardeste legemlige Tugt.
Tilslut blev han ræd Faderen, han tabte al
Fortrolighed til ham, frygtende Kritik. ,,Blir
du sentimental nu?" var jø det stadige
Spørgsmaal, hvormed Faderen slukkede som
med en kold Douche hver barnlig varm Med-
delelse. .
Sverre havde været styg som ganske
liden. En gul, tør Hud, glansløst sort Haar,
skjæve Ben og en Holdning, der var saa sky
og klodset, at han saa ud som et lidet Trold.
Faderen kaldte ham ,,Abekatten min", og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
