Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
mk OMA
»Hvar år Ingeborg nu? Har hon glømt mig alltrén . .."
»Tys!t hviskede Ministeren. ,Vi for-
styrrer. -
Andrea læste videre, læste med dyb For-
. staaelse af Folkeeventyrets Humor og sammen-
trængte Kraft. Hendes Røst var klangfuld
uden at være stærk. Hun smilte ikke en
eneste Gang, men den Tørhed, hvormed hun
sagde det Morsomme, fremhævede netop dette
og gav Tilhørerne en sund Latter.
Svenskerne forstod hende lidet, Danskerne
mere, hendes Landsmænd, hvoraf ikke faa var
samlet, havde tilegnet sig alt, hvert Ord, hvert
udfyldende Minespil. De jublede, Lyder især.
Under hele Læsningen havde hans Øie hvilet
taksomt paa hende. Det var jo hans Lands
folkelige Poesi, som i denne Stund for-
herligedes. i
" Sverre derimod havde med et ironisk Smil
betragtet Andreas Optræden. Skram ogsaa.
Han frygtede for, at hun, ,mindre bekjendt
med de fine Former, skulde begaa en Fadaise".
En Takkekreds, hvoriblandt den elskvær-
dige Ministerfrue (Skram drog atter Pusten
ovenpaa Ængstelsen) omringede Andrea. Hen-
des egen Mor var den Lykkeligste. ,,Du kjære
Barn", sagde hun straalende og strøg Datteren
over Haaret. Hvor tar du alt dette fra?”
John Paulsen: Familien Pehrsen. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
