Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
me
troende lyttet til disse Ord. 3: Nu klang
de for hende som hule Fraser, Paafund af en
overspændt og sygelig Romantik ... Netop
en Kunstnersjæl, der længes stærkere og føler
dybere end Andre, trænger dobbelt til at over-
risles af Følelsens varme Kilder, at leve Kjær-
lighedens rige, inspirerende, evigt foryngende
Liv — ellers visner den som en forsømt Plante
og dør... .
Det gav et Stød i hende. Han stod plud-
selig ved hendes Side, han, som havde over-
seet hende hele Aftenen. Nu gjaldt det at
beherske sig, at fornægte denne stakkels,
ømme Følelse, som hun nys i sin Tanke havde
givet saa-megen Frihed og Livsret.
Hun bøjede instinktmæssig Hovedet. Hun
kunde. ikke forhindre, at Rødmen steg op i
hendes blege Kinder, men hun kunde holde
Aandedrættet tilbage, saa at Brystet ikke gik
saa høit, og hun kunde skjule Blikket, saa
han ikke opdagede alle dets tause, kjærlige
Bebreidelser ... .
»Tør jeg udbede mig næste Frangcaiseé,
Frøken Dagmar?”
Hun svarede ikke straks, ræd for at hen-
des dirrende Stemme skulde forraade hende.
Hun førte Lommetørklædet mod sine tørre,
brændende Læber. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
