Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
den Verden, hvori Andrea vandrede, engang
ogsaa vilde aabne sig for ham; der var nogle
ømme Steder i hans Bryst, som under Andreas
Hænder havde tonet lig klingende Tangenter,
og enkelte ædle Skjønhedssyner blaanede i
Fjernet som et forjættet Land. . . Han havde
en Trang til at sige hende dette, til at for-
tælle hende, at der foregik ligesom en Revolu-
tion i hans Sjæl, at han vilde forbedre sig og
søge at blive god og opofrende som hun, at
han elskede hende og i hendes Samfund vilde
ind i Idealets Egne — men da han endelig,
efter megen Grublen og Møie fandt nogle Ord,
der tilnærmelsesvis skulde udtrykke hans
Tanke, klang de saa komiske, saa forretnings-
mæssig stive, saa absurde, at Andrea slog op
en høi Latter. Thi hvad Sverre sagde, disse
søgte lyriske Fraser i Departements - Stil
lignede mere et Uddrag af ,,Brevbog for El-
skende", Kokkepigernes og Kudskenes ømme
Raadgiver, end en sand, virkelig følt Kjærlig-
hedserklæring.
Andrea lo fremdeles. Sverre blev ildrød
i Hovedet og gik over til den anden Side af
Veien.
Men denne Andreas Latter afgjorde hans
Skjæbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
