Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Andrea reiste sig og gik tilbage til Taarnet.
Hun vilde endnu engang se den mærkelige
Frise, som smykker dets Tinde. For bedre
at betragte disse fine Tegninger, der slynger
sig i Form af Blomsterguirlander og Tyre-
pander, klatrede hun et Stykke op ad Muren,
hun troede sig ene og heftede op sin Kjole,
hvis Slæb generede hendes Stigen. Da saa
hun, at Sverre, der ubemærket havde fulgt
hende, stod lige nedenfor, med et cynisk Smil
studerende Formen af hendes fine Smalben i
den snehvide Strømpe — og istedetfor at be-
undre Frisen tænkte Andrea nu kun paa,
hvordan hun bedst og hurtigst skulde slippe
ned igjen. Stedet, hun just havde naaet, var
farligt. ’Smaastene og Kalkstykker ramlede
under hendes Fod.
»Ræk mig Haanden!" bad Sverre fremdeles
med det samme Smil, ,jeg skal hjælpe Dem".
Hun mølede og lod sin opheftede Kjole
falde ned, hvad der dobbelt besværede hendes
Nedstigen.
»Kom nu! — Slige Pariser - Kostumer
egner sig slet ikke til Gymnastikdragter. De
er for lidet rummelige. Giv mig saa Haanden!
De kommer saa alligevel ikke ned alene",
Hun rakte ham, hvad han forlangte, gjorde
et modigt Hop og stod frelst med fast Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
