Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere
ned paa en Sten, uden en Taare, uden et
Skrig. . . Hans Kval rasede saa meget værre,
som den var bunden. .. Det stærke Solskin
fornærmede ham, og skar ham i Øiet, han
vilde hele Naturen skulde være mørk og
sønderreven, i Harmoni med hans eget Indre.
Hvorlænge han sad der paa Stenen, hen-
sunken i sit fortvivlede Grubleri, vidste han
ikke selv. .. Da han omsider saa op, var
Andrea og Lyder forlængst borte. Han var
ganske ene i Taarnet, men det forekom ham,
at han i Fjernet hørte dæmpede Fryderaab,
leende Tilstaaelser, en øm Hvisken — og han
holdt Hænderne for Øret for ikke at høre
mere.
Saa kaldte Fru Pehrsens ængstelige
Stemme paa ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
