- Project Runeberg -  Familien Pehrsen /
219

(1882) [MARC] Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

219

blev ganske vild, men Fruen stod der med
sit uskyldigste Barnesmil. Hun havde i Virke-
ligheden ikke tænkt paa, at et sligt lidet
Fingertryk kunde gjøre ,en ellers fornuftig
Mand saa hidsig og desperat". Samme Mand
— det var en yngre Maler — der troede sig
opmuntret af Fruen, hvem han betragtede som
en Dame, med hvem man ikke behøvede at
gjøre mange Omstændigheder, gjorde hende
senere paa en ensom Spadseretur en Elskovs-
erklæring, saa utilsløret og naturalistisk som
vel muligt. Men da satte Fruen til hans store
Forundring- op den mest krænkede Mine, det
var en dydsiret Lucretia, der skriger efter en
Dolk, og tilslut græd hun saa bitterligt, saa
hjerteskjærende, at den unge Maler stod der
ligeoverfor hende ulykkelig og forvirret som
en Skolegut, der er grebet i Fusk.

»Hun havde aldrig opført sig slig”, stam-
mede hun grædende, ,at en Mand kunde faa
Anledning! til at fornærme hende saa blodigt.
Hvad troede han dog om hende? For hvem
ansaa han hende? Hun havde vist ham en
broderlig Venlighed, men var dette Takken
derfor?”

Og det Underlige var, at hun selv troede,
hvad hun her deklamerede. Paa sine pirrende
Nakkekneb m. m. tænkte hun slet ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pjpehrsen/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free