Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Dagmar lyttede til hans Ord, som var det
Hjemmets Sange. Hun nippede samtidig til
Chiantien og spiste sin ,,;manzo bollito" med
god Appetit; aldrig havde et Maaltid smagt
hende bedre.
Mærkværdigt var det at iagttage, hvordan
denne stoute Pige, der ellers i Følelsen af sin
Kunstnerstorhed og sit Menneskeværd kunde
være saa overmodig lige overfor sine Om-
givelser, saa myndig i sine Domme, her, lige
overfor Rosenius, der var hende saa under-
legen, — hvordan hun her blev taus, kritikløs
og forvirret-beskeden. Hun belønnede hans
tarveligste Spøg med et Udbrud af denne
skarpe og dog musikalske Latter, der var
hende eiendommelig, og hvergang hendes
Blik faldt paa ham, fik det en egen blød,
| ydmyg Glans.
Et sligt Blik kan man finde hos tro Hunde
af ægte Race.
»Men jeg har en Bøn til Dem", sagde
han pludseligt "og tegnede med uskrømtet
Forvirring med Gaffelen paa Tallerkenen, ,, dog,
der skal virkelig Mod til at fremsætte den",
Dagmar, der netop fyldte sit Glas, skalv
saa paa Haanden, at Vinen spildtes.
»Ja, ser Frøkenen — naar man ingen
Skjønhed er — et tartarisk Fysiognomi som
ål
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
