Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
»Ja, han maa være derinde”, svarede
Sverre forstenet, lyttende. ,Jo, han er der,
jeg hører ham".
»Gud, saa er vi fortabte", hviskede Fruen
og vred Hænderne, ,,han har lyttet ved Døren,
som han pleier, og hørt alt. — Stakkels Sverre!"
Pehrsens" Opførsel ved Middagsbordet be-
styrkede tilfulde denne Tro. Saa ordknap og
gnaven havde han sjælden før været; han
vekslede et Par arrige Sætninger med Fruen,
hvem han beskyldte for ,,Brutalitet", da hun
tilfældigvis kom til at gjøre en Bevægelse med
Stolen, hvorved Bordets Glas og Flasker
klirrede. Senere bebreidede han hende, at
hun gjorde ham ,ganske nervøs", Maden var ”
heller ikke efter hans Smag. Disse italienske
Salater kunde han slet ikke fordøie, og allige-
vel vartede hun altid op med dem; altid
gjorde hun ham imod.
Paa Sverre saa han slet ikke, men da
deres Blikke engang tilfældigvis mødtes, op-
dagede Sverre, at Faderen vidste alt.
Ved Aftensbordet var Pehrsen ligesaa
ubehagelig. Denne forfærdelige, ulykke-
spaaende, dræbende Taushed! Fruen var bleg
som et Lig, hun var nær ’ved at besvime hvert
Øieblik. Sverres Hænder sitrede, saa han slog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
