Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
altsammen. Hvorfor havde hun talt til Sverre
"uden at tage med i Beregningen Pehrsens
stygge Skik at spionere ved Dørene? Og nu
- maatte Sverre, stakkels Sverre, lide saa frygte-
ligt for hendes Tankeløshed. . .
Sverre var nu ligesaa dødbleg som Moderen.
Hans lille Ansigt ligesom stivnede i Skræk, i
Kulde, i Smerte. Et Par Gange førte han
Haanden til Halsen, som vilde han kvæles, og
han vædede de tørre Læber med Tungespidsen
"— Faderen havde fundet ud den ømme Side,
hvor han bedst kunde saares. i
Hans ungdommelige Stolthed, hans kjække
Selvstændighedstrang laa knækket og blødende.
— Nei, denne dødelige Krænkelse overlevede
han ikke — eller der maatte blive evigt
Fiendskab mellem ham og Faderen.
Sverres Taushed hidsede Pehrsen op
istedetfor at berolige ham. Hvorfor knyede
ikke (Futten, hvorfor forsvarede han sig ikke,
hvorfor ydmygede han sig ikke? Ligeoverfor
et godt angrende Ord af Sønnen, vilde al hans
Harme smelte som Sne for Solen. . . Fandt
ikke Sverre det Umagen værd at bede ham
om Forladelse? Havde han saa liden Respekt
for og Kjærlighed til sin Far?”
»Men det siger jeg dig, Gut, at gjør du
mig atter slige gale Streger, saa jager jeg dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
