Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Titania favnede et Æsel, Dagmar gjorde
Stads paa en Herr Rosenius.
Endelig kom han .. £
»Nei, hvor vakkert!" var hans første Ud-
raab, og det belønnede hende kongeligt for al
hendes Møie. ,Her skulde jeg. ha’ Lyst til at
digte — Inspirationen vilde i disse Omgivelser
komme af sig selv —" :
De begyndte Arbeidet. Han tog Plads i
Stolen paa Forhøiningen, hvor Lyset fra Vin-
duet faldt saa godt ind, og hun stod ved Staffe-
liet. Han spurgte, hvorhen han skulde vende
sit Blik, og hun svarede, at han skulde se
hende lige ind i Øiet. En skjøn, men farlig
Opgave! — Undertiden faldt han ud af sin be-
stemte Stilling, og hun glemte at male, mens
deres Øine, spørgende og undvigende, et stumt
Ømhedens Sprog, sænkede sig i hinanden . ..
Nu og da smilte de smaat til hinanden som om
de gjættede hinandens Tanker . .. eller var
det blot Situationen med dens nødtvungne Ro,
som uvilkaarlig fik et Skjær af Komik? ...
Rosenius sad meget urolig, snart dreiede
han sig hid, snart did, altid med Øiet paa
hende. Dagmar maatte anmode ham om stadig
at beholde samme Positur, hvis Portraitet
skulde blive ligt. Han bad hende spøgende
om at ,corrigere" ham. Leende føjede hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
