Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Hvordan han vilde bringe sine tidligere
Opfatninger af Dagmar som ,,Sagakvinde" og
»Romertype" i Samklang med dette sidste
Produkt af hans Muse, blev hans egen Sag.
Han var jo Æsthetiker, og Folk af hans Slags
har jo Lov til at være en Smule ulogiske og
vekslende.
En Dag klagede han over Tørst. Dagmar
bragte Sukker, Vand, Citroner, og lagede ham
den deiligste Limonade. Han fulgte henrevet
hver Bevægelse af hendes hvide, lidt farve-
smudsede Haand, naar hun trykkede den gule
Citronskal og lod Saften sprøiteud. Han kunde
ikke noksom rose Drikken.
Siden fik han hver Dag et Glas Limonade.
Intet kan være ufarligere end denne Drik, og
dog lod den til at virke berusende som Vin
paa. Rosenius. En Dag gjorde han hende,
efter at have nippet til Glasset, en forblommet
Kjærlighedserklæring. ;
Havde Dagmar, i Erindring om Kjæmpe-
viserne, skrevet usynlige Elskovsruner paa Ci-
tronens fine Hud?
En anden Dag bragte han hende Digtet i
fuldfærdig Stand, Versene var saa pompøse,
Rimene saa klingende, man kunde tro, det var
skrevet af Tegnér. ,Til Nordens Angelica
Kaufman", hed det. :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
