Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
281
var god, Lyder havde gjort det saa gjerne —
Men han vilde, at Lyder selv skulde til-
budt sig.
Da aabnedes "Døren sagte.
En ligbleg, sortklædt Kvindeskikkelse, der
vilde synke om af Træthed, stod paa Tærske-
len. Han kjendte dette Jammersbillede. Det
var hans Mor. Hun havde trods Lægens For-
bud reist sig af Sygesengen og slæbt sig hid
for at hente sin Søn.
Hun mælte ikke et Ord, hun saa blot paa
ham — oo, dette Moderblik, saa uendelig sørg-
modigt, saa mildt bebreidende, saa kjærligt
kaldende! — og faldt ham saa om Halsen med
en lang, krampagtig Graad.
Da smeltede ogsaa det Dække af Is,
hvormed Sverre hidtil havde søgt at pantsre
sit unge, stolte, dybtkrænkede Hjerte.’: Mode-
rens Bevægelse smittede ham. Han fik Taa-
rer i Øjnene.
»Nuvel, jeg. følger dig, Mama... men
paa en Betingelse — jeg maa faa Maden
bragt ind paa mit eget Værelse, jeg maa spise.
alene — for jeg kan ikke taale daglig at
se ham ... ikke endnu. — Alt”maa"ha” sin
Bar: ER
Moderen lovede det. ; E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
