Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stedet. Om Hovedet havde hun -slynget et
tæt, sort Slør som Romerinderne bærer det.
Det var allerede dunkelt, Poppel-Alleen
øde, undertiden passerede "en Arbeider, der
efter endt Dagværk vendte tilbage til sit Hjem
i Kampagnen. Et Skib med Kul og nogle
Smaabaade laa i Tiberen og fyldte næsten
dennes snevre Løb. En uregelmæssig Rad af
Lys,, her og der nogle Lanterner, viste. den
Vei, Floden tog. Himlen var stjernetindrende,
Luften kjølig og viftende, gjennem Alleen ras-
lede et og andet vissent Løv. En liden Gut,
der red paa Kulskibets Ræer, sang drævende
og monotont en Sjømandsvise, der naturligvis
handlede om ,,amore" og ,cuore", Og til hans
Toner føjede sig alle hine dæmpede, uvisse
Lyd, der kun høres i Aftenstilheden.
Dagmar drog Sløret tættere om sig.
Hun gik op og ned i Alleen, ;hun syntes
det var saa deiligt at vente, med den glade
"Vished, at han snart vilde være der. Hvad.
mon han vilde sige til hende? Hvad vilde hans
første Ord være? Mon han vilde finde nogét
ukvindeligt i hendes Opførsel? Aa, vist ikke
— Han var jo Digter, han vilde forstaa en
ildfuld Kvindesjæl bedre end Spidsborgerne,
han vilde ikke maale den med Hverdags-
menneskets prosaiske Alen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
